Om os

Århus Hundesalon – Med hundens behov i fokus. Her må du altid være med under klipningen!

 

Du afleverer heller ikke dine børn til fremmede mennesker, og henter dem igen et par timer senere. Hvordan opstår en kultur hvor vi afleverer vores elskede, firbenede familiemedlemmer til et fremmed menneske, som vi ikke ved ret meget om, for så at hente dem igen et par timer senere? Ved du om din vovse bliver sat i et bur? Alene eller med en flok gøende hunde? Bliver de spændt fast under klipningen og iført mundkurv?

Din hund får den bedst mulige oplevelse i en mobil hundesalon, hvor du selv kan være med under klipningen. En god klipning tager den tid den tager, hvor din hund får en god oplevelse, masser af ros, nusning og pauser. Du og din familie må meget gerne være med under hele klipningen, men du kan også vælge at ordne vasketøjet, sidde og arbejde eller få en masse tips og gode råd om pelspleje på netop din hund undervejs. Vi tager altid en snak om dine ønsker og hvad der kan lade sig gøre med netop din guldklump.

Vores fokus er på at give hunden den bedst mulige stressfri oplevelse, masser af ros, kærlig og respektfuld håndtering efter hundens behov fra start til slut, ligesom vi gør meget ud af kommunikation med hunde, både verbalt og nonverbalt. Der er skal være tid til at give hunden pauser undervejs, ligesom en afslappet eller træt hund gerne må lægge sig mens den bliver klippet.

Hunde er fantastiske, lærenemme og meget sociale, kærlige og uovertrufne til at samarbejde med os – hvis de har lyst. En hundesalon kan med den rette indstilling og viden, blive en del af hundens udvidede flok, hvor den elsker at blive forkælet.

Har du lyst til at lære hvordan du selv klipper din hund, tilbydes der også skræddersyede pelspleje- og klippekurser. Der kan også arrangeres klippekurser med flere deltagere hvis I gerne vil være flere sammen.

Vi holder os løbende opdateret med viden fra ind- og udland, seminarer, foredrag og kurser, og har bl.a. taget kurser i Tyskland, hvor den ene af vores hunde også kommer fra.

Jagthundetræning – Få det optimale ud af din hunds jagtinstinkter

Jagthundetræning kan være en svær disciplin, specielt hvis det er første gang man selv træner en jagthund. Man vil gerne have at hunden skal kunne det hele og også gerne rimeligt hurtigt inden jagtsæsonen bliver skudt igang. At træne en hund kræver tålmodighed og nogle gange må man også blot indse at en hund ikke bliver den bedste apportør men til gengæld klarer sig flot på andre punkter.

Under jagthundetræningen skal der være plads til alle og selvfølgelig benytter vi os de dygtige hunde til at få de knap så dygtige hunde med frem samtidig med at de også får lov til at træne for sig selv.

Forudsætninger: Grundlæggende hvalpe- og hundetræning.

Vi kan kontaktes på telefon 6141 3373 – og vi glæder os meget til at møde dig og din vovse!

Kærlig hilsen, Michaela og Niels Gustav