Sådan Foregår En Klipning
Velkommen i Århus Hundesalon!
Der skal være tid
Når I ankommer til salonen skal din hund være luftet og så skal den have lov at snuse til de nye omgivelser når I kommer ind ad døren. Men vær sød at holde din hund i kort snor, for bliver der tisset tiltrækker det andre hunde. Der skal være tid til at hilse på mig – mange hunde har for travlt indtil de kommer op på trimmebordet. Der skal være tid til at nusse og snuse, og så får din hund en løs sikkerhedssele på, så den ikke kan hoppe ned og komme til skade. Derefter gennemgår vi pelsen og mulighederne sammen, og så tager jeg udgangspunkt i dine ønsker. Er pelsen filtret bliver disse klippet af i den længde det kan lade sig gøre uden gener for hunden. For mig er det sjovere at klippe en fin frisure end en nedklipning, så det er udelukkende af nødvendighed hvis jeg vurderer at en nedklipning af filter er den rigtige løsning. Og jeg vil altid vægte hundens velbefindende højere end lang pels. Vær opmærksom på at der er et filtergebyr på op til 250,- kr. Når vi klipper filter af kommer vi tæt på huden. Det kan irritere huden, så hunden bliver irriteret bagefter. Filter kan også lukker af for blodtilførslen, og huden bliver tynd og kan briste når vi fjerner filter. Dette er på eget ansvar da det skyldes manglende pleje. Når vi fjerner filter kan vi komme til at skade huden. Dette sker heldigvis sjældent, men det er også på eget ansvar. Filter gør ondt, trækker i huden og kan give blodudtrækninger i huden samt hotspots, det er alvorligt, og derfor skal de væk. Jeg vejleder til gengæld gerne om hvordan du bruger dine redskaber rigtigt fremadrettet. Derpå siger vi hej-hej til mor og far, og så kommer din hund i et dejligt lunt bad, får massage med vores superabsorberende håndklæde, som også fås i butikken. Så er det tørretid, derfor er det en god idé med hvalpeprogram og tilvænning hjemme. Derpå starter klipningen.
Jeg opfordrer til at du får ordnet lidt ærinder imens. Vi aftaler et tidspunkt for afhentning eller jeg giver besked lidt før. Du kan ikke være med under klipningen. Jeg har brug for fuldt fokus så hunden og jeg kan få et positivt samarbejde og gode oplevelser i hundens rygsæk. Der kan blive lidt uro lige når ejer går, men de falder hurtigt til ro. Jeg laver gerne en video af hvordan det er gået hvis du beder om det. Det er næsten altid som når børn afleveres i børnehaven, så snart forældrene er væk er børnene glade og hygger.
Når hunden er færdig kommer den ned på gulvet, får en masse ros og er en god oplevelse rigere – og så har din hund brug for en tissepause og en masse søvn og ro. Det er ikke altid wellness for hunden, som det er for os, men trættende. HUSK at uanset om hunden måtte klippes kort på grund af meget filter, så ROS hunden, og husk ikke at grine! Også selvom det er kærligt ment, og hunden bare ser anderledes dejlig ud. De er meget følsomme, især hvis du vælger en kort klip. Glade hunde er smukke hunde!